Sådan finder du 5 LinkedIn grupper, der gavner din karriere

find-linkedin-grupper

25. januar 2012

Af Morten Vium

LinkedIn grupper er et af dine vigtigste netværksværktøjer. Her kan du sparre og netværke med folk i din branche og bygge relationer, der kan gavne din karriere.

Men hvordan finder man de rigtige grupper? Her viser jeg dig, hvordan du kan gå systematisk til værks og dermed finde de grupper, der skaber størst værdi for dig.

Måden det gøres på er enkel: Se hvilke grupper folk i branchen er medlem af og vælg de bedste. 

  1. Udvælg kontakter der repræsenterer din branche
  2. Åbn deres profiler individuelt
  3. Kopier listen over gruppemedlemskaber
  4. Indsæt i regneark
  5. Gentag trin 3+4
  6. Sortér
  7. Find de mest populære grupper
  8. Vurdér statistik og diskvalificér irrelevante grupper
  9. Find de fem bedste

1. Udvælg kontakter fra din branche

Mine rødder ligger i online marketing, og jeg vil gerne udvidde mit netværk i denne branche. Jeg vil forsøge at finde gode LinkedIn grupper, der kan danne grundlag for min netværksindsats.

Jeg har allerede nogle LinkedIn kontakter, der arbejder med online marketing. Havde jeg ikke det, måtte jeg først ud og finde nogle profiler.

Jeg åbner min LinkedIn “telefonbog” ved at klikke på Contacts i hovedmenuen.

1_li-connections

2. Åbn profiler

Klik en gang på en kontakt for at få mere info ude til højre. Her kan du højreklikke på navnet og vælge “Åbn i ny fane”

2_tabs

Åbn 10-15 relevante profiler i hvert deres faneblade.

3. Kopier listen med grupper…

Nu tager du simpelthen bare og kopierer listen med grupper fra kontakten profil.

3_copy-paste

4. … Og sæt ind i regneark

4_copy-paste2

Slet celler med “Join” eller andet ligegyldigt, der kunne komme med ovre fra LinkedIn. Det skal bare være en liste med navnene på grupperne.

5. Gentag trin 3+4 for alle de udvalgte kontakter

Så får du til sidst en rodet liste over navne på de LinkedIn grupper, som dine kontakter er medlem af. Der er en del tomme celler og ingen orden. Det skal vi have styr på.

6. Sortér

Magien sker når du sortere kolonnen. Markér kolonnen og vælg Sort under Data-fanen (Excel (Mac) på engelsk). Hvis du er i tvivl, så må du alliere dig med en Excel-kyndig…

6_sortcomplete

Nu har du en liste over dine kontakters grupper – sorteret alfabetisk.

7. Find de mest populære grupper

Når grupperne står alfabetisk, kan du hurtigt se hvilke grupper, der går igen.

Smart.

7_mylist

De mest relevante grupper er nok dem, som flere af dine kontakter er medlem af.

Her har jeg lavet en liste over de danske grupper, som mindst tre af mine kontakter en medlem af.

8. Diskvalificér irrelevante grupper på baggrund af statistik

Nu går du på LinkedIn igen og finder dine udvalgte grupper vha. LinkedIns søgefunktion.

8_collect-info

Ude til højre kan du vælge at se LinkedIn gruppens statistik. Gør det, og se først og fremmest om der er aktivitet i gruppen.

9_disqualified

Jeg diskvalificerede to ud af de syv grupper på min liste, fordi jeg syntes aktivitetsniveauet var for lavt.

9. Vælg de bedste

Nu har jeg fundet fem gode grupper. Jeg kan kigge på statistikken og vælge de bedste, eller jeg kan melde mig ind i alle fem og føle mig frem til hvilke, der er værd at bruge tid på.

Din tur: Hvilke grupper har du fundet?

Læg en kommentar nedenunder og lad os høre hvilke grupper, du har fundet frem til, er relevante i din branche.

Har du med denne metode fundet nogle gode grupper, du ikke kendte?

Hvordan finder du ellers gode grupper?

VN:F [1.9.17_1161]
Hvad synes du om artiklen? Afgiv din stemme.
Rating: 9.4/10 (7 votes cast)
Sådan finder du 5 LinkedIn grupper, der gavner din karriere, 9.4 out of 10 based on 7 ratings
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar!

Del artiklen med dit netværk


20 Kommentarer til Sådan finder du 5 LinkedIn grupper, der gavner din karriere

  1. Hej Morten
    Super artikel og fremgangsmåde. Det skal prøves.

    /M

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 1

    • Morten Vium skriver:

      Tak for kommentaren, Martin.
      Godt det kan bruges!

      Skriv en kommentar, når du har fået prøvet det af, og lad os høre om dine erfaringer. :-)

      God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  2. Niels Tybjerg skriver:

    God systematisk fremgangsmåde – vil overveje at anbefale den til mine social media-kursister, der generelt har svært ved at finde ud af at bruge Linkedin som andet end et CV.

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 1

  3. Luise Moe skriver:

    En rigtig god idé, der er til at forholde sig til. :o )

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  4. Henry skriver:

    Som sædvanlig fra din hånd: EN solid, grundig og konkret gennemgang om denne værdiskabende proces.

    Tak for det!

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  5. Viggo Jensen skriver:

    Morten.:
    Jeg syntes du mangler et område i din gennemgang. Måske er grupperne de mest populære, men jeg syntes også det er vigtigt at der sker en aktivitet i dem. Jeg er/har været med i nogle grupper hvor opslag er flere måneder gamle, og managers choise stadig heviser til et arrangement i maj 2011.
    Derfor, når du kigger på gruppens statestik, så kig både på antal medlemmer, aktiviteter og og på den rate hvormed gruppen vokser.

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

    • Morten Vium skriver:

      Vigtig pointer.

      Det er også netop derfor at jeg udelukkede to grupper. Der stod simpelthen 0 kommentarer og 0 diskussioner sidste uge. Ikke meget ved :-)

      God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  6. Bodil Damkjær skriver:

    @Morten jeg roser dig oftest til skyerne. Så håber du også kan tåle kritik. Besværlig metode, du her har givet dit bud på. Kan ikke anbefales…. Sorry….
    @Viggo er inde på noget af det rigtige i hans vurdering af, hvordan gruppe statistik kan anvendes. Jeg vil tilføje, at sammensætningen af medlemmer er meget vigtig.

    Du kan have valgt at være medlem af en gruppe, hvor hovedparten af medlemmerne er sælgere. Som jobsøgende er du også interesseret i at der findes rekrutteringsansvarlige i gruppen.
    http://www.plingyou.com/2011/11/grupperne-pa-linkedin-statistik-et-nyt.html

    Det er rigtigt set af dig, at grupperne fungere, som et karriereværktøj. Metoden du beskriver er ikke anvendelig.

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

    • Morten Vium skriver:

      Hej Bodil og mange tak for din kommentar – også selvom den er kritisk ;-)

      Selvfølgelig skal man ind og kigge på statistikken. Hvilke mennesker, der sidder i gruppen, er altafgørende for, om gruppen er værd at bruge tid på.
      Det er også det, jeg skriver i punkt 8 ved at henvise til min artikel om gruppestatistikken.

      Dette er ikke en metode til at vurdere hvilke grupper, der virker, og hvilke der ikke gør (det finder man først rigtigt ud af, når man har meldt sig ind). Det er en metode til at finde grupper, som kunne være interessante.

      Det tror jeg, mange kan bruge for at skabe sig et overblik over, hvilke grupper der eksisterer, og hvilke grupper folk i ens netværk og branche er medlem af. Det er en god start, og det er faktisk ikke så besværligt. :-)

      God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

      • Bodil Damkjær skriver:

        Metoden er klodset og tidskrævende. Du mangler at kombinere valg af gruppe med karriereplan. Resultatet af dine anstrengelser er, at du finder frem til de grupper, som du allerede er medlem af. Så hvor er fornyelsen. Du var før du skrev artiklen eks. medlem af Sociale medier og SEO med fl. – Så hvad fik du personligt ud af at bruge metoden? Hvis vi ser bort fra personlig opmærksomhed.

        God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

        • Morten Vium skriver:

          Jeg skrev artiklen her i december, og gruppen Sociale medier og SEO fandt jeg, ved at kigge på hvilke grupper folk i branchen er medlem af.

          En gruppe som Danske Online Pionerer kan jeg ikke finde ved at søge på fx Online marketing i søgningen – heller ikke selvom jeg vælger dansk.

          Jeg synes, det giver mere mening at se på, hvilke grupper folk i branchen er medlem af, fremfor at satse på at LinkedIns gruppesøgning kan give mig svaret.

          Dernæst vil jeg sige, at metoden slet ikke er så besværlig… Jeg brugte 1½ time og det var inkl. tid til at tage og beskære screendumps

          God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  7. Bodil Damkjær skriver:

    Morten din artikel hjælper, ikke folk med at finde frem til relevante faglige grupper. Din baggrund for at skrive artiklen er “markedsføring med de sociale medier”. Emnet i artiklen er karriereplanlægning og du mangler helt basalt den faglige vinkel.
    Du har skrevet artikler, hvor du lære jobsøgende, at benytte markedsføringsmetoder, de er tip top.
    Jeg roser dig ofte til skyerne og syntes du er dygtig og meget forfriskende, men nogen gange rammer du helt ved siden af. Det er denne artikel et eksempel på.

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

    • Morten Vium skriver:

      Du har helt ret i, at min hjerne kører i marketing-mode, og jeg har ingen rigtig faglighed indenfor karriereudvikling. Men branding (og dermed personlig branding) er et markedsføringsbegreb, og jeg tror på, at mange tankegange og metoder fra markedsføring kan bruges til karriereplanlægning. Dette er hele grundlaget for ModerneJobsøger.

      Det er muligt jeg har ramt ved siden af. Det har jeg gjort før, og så er det godt, at folk som dig, der har fagligheden, kan spore mig ind. Jeg bliver klogere :-)

      Mit spørgsmål er så: Hvad er det, der gør denne metode ubruelig?

      God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  8. Céleste R skriver:

    Må jeg dele?

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

  9. Céleste R skriver:

    Super, skal bare være helt 100, du ved ophavsret og den slags ;-)

    God kommentar? Stik tomlen opad: Thumb up 0

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>